Smith & Hook Proprietary Red Blend

kr. 225.00

Land: USA
Producent: Smith & Hook
Område: Soledad Californien
Årgang: 2017
Druer: Merlot, Petite Sirah, Malbec & Cabernet sauvignon
Lagring: 24 mdr. på nye franske egetræsfade
Vol: 14,5 %
Anbefales til: Gryderet, God til grill, Kalvekød, Oksekød, Svinekød & Ost

 

🍷 189 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker 🍷

Endnu et eksempel på, at man i Californien virkelig kan finde ud af, at lave vin!!!
Smith & Hook er historien om to kvægfarme i Santa Lucia Highlands, der midt i 1970’erne blev opkøbt og forvandlet til et vineri. I dag hentes druerne fra forskellige marker i San Antonio Valley, Paso Robles og Arroya Seco, der med deres forskellige terroirs giver et smukt blend, der forener kraft og elegance. Vinmager, Paul Clifton, der selv er født i området, har nu gennem 10 år stået for vinifikationen. Han foretrækker brugen af franske egefade, der giver de rette tanniner og modning af vinen uden at tilføje den overdreven fadsmag.
Server vinen i et rummeligt vinglas, så den kan få lov til at folde sig ud, også så du kan få det fulde udbytte af både duft og smag.
Blendet består af merlot, petite sirah og malbec samt en anelse cabernet sauvignon. Druerne hentes fra terroirs i Santa Lucia Highlands (malbec), San Antonio Valley (merlot, petite sirah), Paso Robles (cabernet) og Arroyo Seco (merlot, petite sirah), der med deres forskellige karakteristika giver et smukt blend, der forener kraft og elegance.
Duft og smag udviser struttende sunde skovbær, mørke kirsebær, espressobønner, cedertræ og lidt varme krydderier i form af kanel samt grusede mineraler. Vinen har fylde uden at blive tung.
Selv om denne vin vil udvikle sig harmonisk mere end et årti frem, så er der for nuværende stor nydelse. Om man drikker den nu eller lægger den i kælderen for at afvente lagringsaromaer bør komme an på, om man er til mere opulent, hedonistisk frugt eller har hang til mere subtile, tobakkede lagringsaromaer. Et er sikkert: Smith & Hook Proprietary Red Blend vil præstere på højt niveau gennem hele modningsperioden.

90 points + ’Editor’s Choice’ Wine Enthusiast

Country

Californien

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Smith & Hook Proprietary Red Blend”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll til toppen