Vingården Bodegas Briones Abad drives af ægteparret Carmen & Luis Angel i regionen Castilla Y León i det nordvestlige Spanien i det berømte Ribera del Duero område, hvor noget af Spaniens bedste vin bliver produceret.
Tempranillo er hoveddruen i området, og bliver selvfølgelig også brugt i alle gårdens lækre vine, som tæller 4 forskellige varianter, som på hver sin måde er vidt forskellige, men har det tilfælles at de er super lækre og frugtige. Parret er vilde med deres land (Spanien), og hele familien er vindyrkere, og Briones Abad er et forholdsvist nyt projekt, hvor de ønsker at frembringe det bedste af det bedste af Ribera del Duero’s stjerne over dem alle, nemlig Tempranillo’en. Det er absolut lykkedes, og rygtet er begyndt at sprede sig rundt omkring i vinverdenens kritikere, at Bodegas Briones Abad er værd at holde øje med. Ydermere er parret begge musikere, og vilde med musik, hvilket også afspejler sig på flaskernes ydre og etiketter, som er pyntet med diverse noder, hvilket gør flaskerne ret genkendelige.
Roble som betyder egetræ på spansk er navnet på husets “billigste” vin. Vinen er lavet på 100% Tempranillo og er efterfølgende lagret i 6 måneder på egetræsfade, som lige giver vinen lidt kant. Vinen fremstår mørk, blød og kraftig i både duft og smag. Det er absolut en pleaser, som fortjener en god gryderet eller lignende.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.